Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdifulde fællesskaber

Værdifulde fællesskaber

Vi ser barnet som et selvstændigt individ, der bringer sin livshistorie og kompetencer med ind i Østerfælled Børnehus.

En god start er fundamentet for barnets udvikling og trivsel.

  • Børnene skal være glade for at komme i Børnehuset og Ellingehus.
  • De skal opleve at være en del af et trygt, omsorgsfuldt og forpligtende fællesskab.

Børnene skal føle sig værdsatte, der skal skabes rum til, at de kan bidrage med deres meninger og syn på livet.

  • Det er Forældrebestyrelsen, ledelsen, medarbejderne og forældrenes ansvar i samarbejde at skabe et inkluderende miljø, hvor alle bidrager aktivt til fællesskabet.
  • Alle voksne, der har deres daglige gang i Østerfælled Børnehus skal være opmærksomme på, hvordan de omtaler hinanden.
  • Det børnene hører og ser fra medarbejderne og forældrene, tager de med i deres oplevelser og vurderinger.

Vi bestræber os på at arbejde med mange mindre fællesskaber. Dette sker blandt andet gennem deltagelse i projektgrupper, samling på stuerne, fællessamling i afdelingerne en gang om ugen.

  • Vi skal arbejde på, at alle børn har gode venner. Det er dejligt at have en bedste ven, men også vigtigt at kunne lege med andre og danne værdifulde relationer til dem.
  • Venskab mellem børn betyder en tæt og bærende relation med et andet barn. Vi sætter fokus på at udvikle evnen til at være i tæt relation og opleve glæden ved at have en ven.
  • Vores mål er, at barnet skal opleve tætte relationer til andre børn, mens det går i Østerfælled Børnehus.

Som voksne skal vi støtte barnet i at komme i kontakt med andre børn.

  • Vi skal have øje for at se på mulige legerelationer i de andre børnegrupper.
  • Vi bestræber os på at se de små spirende venskaber og på at støtte dem, så de får mulighed for at blomstre.
  • Vi har ansvaret for at give børnene de kompetencer med sig videre i livet.
  • Vi ønsker derfor, at I som forældre også viser jeres interesse og imødekommehed over for alle børn og personaler på stuen/i gruppen. Fx ved at hilse på alle børnene og sige godmorgen. Vi vil på vores forældremøder igangsætte en dialog om, hvordan I kan støtte op om de værdifulde og forpligtende fællesskaber.
  • I skal som forældre være opmærksomme på ikke at give jeres barn for høje forventninge til, hvem der er i børnehuset om morgenen. Det kan gøre morgenen meget svær, hvis det pågældende barn ikke er i børnehuset den dag.
  • Vi forventer, at I som forældre i Østerfælled Børnehus støtter op om børnenes venskaber og deltager aktivt i at støtte nye.

Ellingehus:

  • For at hjælpe spirende venskaber på vej i Ellingehus, får børnene ofte mulighed for at lege uforstyrret indenfor i små grupper, eller i de forskellige huler i haven.
  • I Ellingehus har børnene faste pladser i bussen. Pædagogerne har sammensat pladserne ud fra venskaber og muligheder for gode venskaber.
  • I Ellingehus spiser børnene i faste grupper, der er sammensat af pædagogerne. Fokus er at skabe fællesskab rundt om bordet, give plads til ro og fordybelse og sikre, at hvert enkelt barn bliver set.

Børnehuset:

  • I Børnehuset deler vi tit børnene op i mindre grupper for, at hvert enkelt barn bliver set, får ro, får mulighed for fordybelse og for at tilgodese venskaber. Eksempelvis går 4-5 børn med en voksen på en mindre tur, bliver hjemme i Børnehuset, når de andre tager afsted, spiser frokost i køkkenet ovenpå eller laver en aktivitet, som netop kan fange disse børns interesser og dermed kan venskaber skabes eller dyrkes.
  • Fællesskabsfølelsen er også altafgørende for personalegruppens trivsel. Derfor arbejder vi ikke i små, adskilte enheder, men alle indgår i en større helhed.

Østerfælled Børnehus er et stort sted med to afdelinger fordelt på by og land, men vi vægter højt, at der er samhørighed i hele Østerfælled Børnehus.

  • Vi arbejder på tværs af stuerne og grupperne. 

Sidst men ikke mindst vægter vi også, at forældrene føler sig som en del af fællesskabet, og derfor holder vi arrangementer for hele Østerfælled Børnehus både i Børnehuset og i Ellingehus.