Kommunikation og sprog 3-6 år | Østerfælled Børnehus

Kommunikation og sprog, 3-6 år

Særlige refleksioner, pejlemærker og læreplanstemaer

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sammenhæng

Sproget er vores helt specielle måde at udtrykke os på i et fællesskab. Vi kommunikerer fra vi er helt små både verbalt og nonverbalt. Vores liv og virke i forskellige fællesskaber er meget afhængige af vores måde og evne til at udtrykke os klart og tydeligt. Talesproget, understøttet af kropssproget, giver os mulighed for at gøre os forståelige og forstå vores omverden og således danne relationer, vedligeholde dem og indgå i små og store fællesskaber.

Vi har i hverdagen fokus på, at kommunikation foregår på en måde, hvor vi respekterer hinandens grænser og giver os god tid til at lytte og forstå hinandens intentioner, oplevelser og forskelligheder.

I Ellingehus giver busturen tid til fordybede samtaler om børnenes liv i Ellingehus og derhjemme, og det vi ser gennem vinduet.

Mål

Børnene udvikler et nuanceret sprog, både verbalt og nonverbalt, hvorved de får mulighed for at gøre sig forståelige, forstå sig selv, hinanden og deres omverden

Barnet udvikler et varieret ordforråd og kan sætte ord på basale følelser, sanseindtryk og behov. Senere kan barnet sætte ord på familieforhold, sit liv og efterhånden forstå kontekster. Barnet er nysgerrigt på ord, sang og rim. Barnet er optaget af tal og mængder.

Barnet udvikler fantasi og kan selv fortælle korte historier. I hverdagen har det pædagogiske personale fokus på den gode samtale med det enkelte barn og børnegruppen.

Det pædagogiske personale er bevidste om at udvikle samtalen med børnene og har fokus på turtagning.

Der er en god tone i huset og på stuerne og børnene taler respektfuldt til hinanden. Børnene begynder at forstå ironi og kan samspille og grine sammen med de voksne og andre børn.

I storgruppen stifter børnene bekendtskab med alfabetet, får interesse for at stave til de første korte ord og kan skrive sit eget navn.

Tiltag

Vi vil i Østerfælled Børnehus være tydelige i vores talte og nonverbale sprog. Dette ses, når vi understøtter vores guidning af børnene med fysiske berøringer og direkte anvisninger; som en hånd på skulderen eller et let klap på gulvet, hvor barnet skal sidde. Vi er opmærksomme på at være nærværende, have øjenkontakt og skabe fælles opmærksomhed, og således være sproglige rollemodeller.

Når sproget udvikles, arbejder vi først med overbegreber (mad, tøj, fugl). Efterhånden som barnet opnår forståelse for sig selv og sin omverden tilføjes flere detaljer (jakke, frakke, anorak). En vigtig del af sproget er også at kunne lytte opmærksomt til hinanden samt forstå og give udtryk for egne følelser og dernæst andres. Vi støtter børnene i samtaler med hinanden og de voksne og hjælper dem med turtagning, så alle kommer til orde. Forståelsen for følelseslivet udvikles blandt andet gennem åbne spørgsmål samt anerkendelse af barnets oplevelse. Således hjælper vi børnene til at indgå i relationer til andre og være en del af fællesskabet.

I Østerfælled Børnehus synger vi og snakker om sangens indhold. Vi leger med rim og remser og læser og fortæller historier. Ved behov arbejder vi med metoden Dialogisk læsning, hvor vi i små grupper udvider barnets sprog og lærer dem at forstå og formulere sig på nye måder.

Når vi byder velkommen til familier med børn, der er tosprogede eller slet ikke taler dansk endnu, taler vi som udgangspunkt dansk med barnet, for at barnet hurtigt opnår en grundforståelse af det danske sprog og dets opbygning. Vi går dog også gerne med barnet og lærer f.eks.10 centrale ord på barnets modersmål. Hvis barnet taler eller hører mange sprog derhjemme, laver vi en sprogprofil på barnet for at afdække, hvor mange sprog barnet omgås i sin dagligdag. Vi opfordrer forældre til at se dansk børnefjernsyn med børnene for at støtte børnene i deres forståelse af det danske sprog.

Vi sprogvurderer alle børn omkring 3 og 5 års-alderen og samarbejder løbende med vores tilknyttede talehørepædagog. I hverdagen bruger vi forskellige metoder til at udvikle og nuancere barnets ordforråd, blandt andet "Fri for Mobberi", ”Tal om ordet" samt literacy, hvor vi f.eks. hænger sedler med ordet op ved forskellige ting og legetøj, f.eks. "ur", "bogreol", "køkken", "billede", "biler", "LEGO" osv. Vi har desuden altid bøger i børnehøjde, så børnene selv kan forsyne sig.

Til samling har vi fokus på, at det enkelte barn får mulighed for at fortælle i en større gruppe og lærer at sætte ord på følelser, synspunkter og tanker.

Vi går i dialog med børnene om den gode og respektfulde tone og handler på grimt sprog og bandeord. Det kan være, hvad de grimme ord betyder, hvad de kan sige i stedet for, og at man bliver ked af at blive talt grimt til.

I Børnehuset tager vi på indkøb i nærliggende butikker, hvor vi taler om hvad vi skal købe og hvorfor. Vi tager bl.a. til dyrehandleren hver uge med en lille gruppe børnehavebørn, for at købe mad til vores skægagamer. Der får børnene udvidet deres ordforråd med mere eksotiske termer og får en forståelse for f.eks. bløde, hårde, varmblodet og koldblodet dyr ved understøttende dialogisk berøring og læsning. Vi inddrager børnene, når vi skal købe nyt legetøj og bøger for at høre deres ønsker, og hvis det er muligt deltager de i indkøb af nyt legetøj og bøger.

Børnehuset tager på tur til biblioteket, hvor vi fordyber os i bøger og ser på mangfoldigheden af de bøger, der er tilgængelig og får et indblik i bibliotekets tilbud. Vi tager ligeledes på biblioteket og ser små film, der passer til aldersgruppen, som vi kan tale om efterfølgende.

Ellingehus ligger på landet, hvormed vi har ringe muligheder for besøg i butikker. Vi har dog et nært samarbejde med den lokale bondemand, der viser rundt på gården og fortæller om hans dyr og det, han dyrker. Børnene får et veludviklet sprog om naturens detaljer; vi dissekerer fisk, studerer en død muldvarp, følger med når der kommer unger i redekasserne, naturens cyklus omkring årets skiften, frøets udvikling til plant og afgrøde, dyr og insekters stadier. I værkstedet får børnene bl.a. kendskab til og nuancer i sproget omkring værktøj, søm og skruer og cykelreparationer.

I efterårsugen, hvor skolestarterne er på besøg på Vibenshusskole, besøger børnene fra Ellingehus museer og biblioteket i byen.

Følgende er revideret på baggrund af den løbende evaluering i maj 2021:

Vi arbejder med de 5 turtagninger i dialogen med børnene og at opdele børnene i mindre børnegrupper for at skabe fælles opmærksomhed omkring det fælles tredje.

Vi er opmærksomme på, at det fysiske læringsmiljø jævnligt tilpasses børnegruppen, så den skaber de bedste forudsætninger for sproglig interaktion mellem børnene og mellem børnene og os. Vi zoneinddeler stuen, så det er tydeligt, hvilken aktivitet eller leg, der skal finde sted i hver zone.

Vi reflekterer filosofisk sammen med børnene for at styrke dialogen.

Tegn

Begreber fra de voksen-initierede aktiviteter bruges i børnenes egne legeuniverser. Børnene er videbegærlige og nysgerrige. De deltager i samlinger og aktiviteter og bruger sproget til at kontakte andre børn og voksne. Børnene inviterer verbalt til leg eller spørger, om de må være med i en leg.

Børnene fortæller om deres liv, spørger om livets sammenhænge og fortæller historier eller oplevelser fra deres familieliv, weekend, ferie og lignende.

Der er en god, rar og sjov tone i huset, og børnene taler respektfuld til hinanden. Børnene forstår og bruger ironi i hverdagen, så vi griner sammen.

I storgruppen udviser børnene stigende interesse og nysgerrighed for bogstaver og ord. Barnet introduceres til det skriftlige sprog og begynder at skrive sit eget navn.

Evaluering

Fokus for evalueringen skal være, hvad det pædagogiske læringsmiljø betyder for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og om der er

noget, der skal være anderledes i læringsmiljøet på baggrund af dette.

Vi evaluerer løbende vores pædagogiske dagligdag, udfordringer, mål og tiltag på stuerne og til personalemøder. Hvad fungerer godt hos os?

Hvilke udfordringer har vi? Hvad kan vi udvikle og blive bedre til? Hvad har vi ikke igangsat eller prøvet af?

1. Formålet med evalueringen. Hvad eller hvilket område vil vi evaluere?

2. Dokumenter med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring samt med fokus på refleksion.

3. Analyser dokumentation og sæt retning for fremtidig praksis, eventuelle ændringer og tiltag.

Vi får ny viden, ser fremad og sætter nye mål.

Evaluering af læreplanstemaet kommunikation og sprog for de 3-6-årige, marts 2021

Vores pædagogiske dokumentationsformer består af SMTTE og observationer af praksis og refleksioner herpå.

I Østerfælled Børnehus har vi stort fokus på den daglige kontakt og dialog med både det enkelte barn og børnegruppen. Vi arbejder altid med udvikling af samtalen, den respektfulde tone overfor hinanden og vægter humor i dialogen. Vores barnesyn er fremherskende i hverdagen, og vi er optagede af det enkelte barns perspektiv, da vi ser, at det fremmer børnegruppens trivsel og læring.

Vi rimer og remser meget i hverdagen, både til samling, i haven, på legepladsen, på toilettet og i garderoben.

Vi har stor opmærksomhed på dialogen i hverdagen, så børnene øver sig i at vente på tur samt lærer at lytte til andre. I kommunikationen barn og voksen imellem stræber vi efter 5 turtagninger i samtalen, så dialogen bliver præget af interesse i børneperspektivet og fordybelse.

Mange af os bruger ofte en særlig metode i vores kontakt og dialog med børnene til at få børnene til at samarbejde, hvor vi med blik og berøring skaber kontakt, forsøger at få barnet til at samarbejde og anerkender barnets oplevelse og følelser. Metoden er skabt af professor Ross W. Greene, og handler om, at vi er klare, tydelige og anerkendende i vores kommunikation med børnene, samt at vi påtager os ansvaret for samarbejdet og det vi gerne vil samarbejde omkring. Det oplever vi har stor betydning i mødet og kommunikationen mellem barnet og den voksne, at barnet oplever den tætte kontakt og anerkendelse, og heri ser vi vores barnesyn komme til live. Vi vil gerne udbrede kendskabet til den metode i hele Østerfælled Børnehus, så alle voksne bruger den metode i samvær med børnene, og således har en fælles metode til at styrke samarbejdet med børnene i dagligdagen.

Vi har arbejdet en del med literacy på stuerne, hvor vi arbejder bevidst med det skriftlige sprog ved f.eks. at skrive med kridt, lave bogstaver med kroppen, finde vejskilte og skrive dem ned og skrive små bøger. Dette er en del af vores arbejde med børnenes dannelse, hvor de får kendskab til skriftsproget.

Vi vil gerne arbejde mere med Dialogisk læsning. Vi ønsker, at dette kan få en større plads og prioritet i dagligdagen i forhold til tosprogede børn og børn med sproglige udfordringer, da vi ser at det styrker børnenes trivsel og læring.

Vi læser ofte historier og bruger meget tid på at forklare ord og udtryk, som børnene ikke forstår, f.eks. gammeldags udtryk.

Under Covid-19 har vi ikke brugt biblioteket. Vi ser frem til igen at kunne benytte det.

Vi vil løbende evaluere og lavet en samlet evaluering i 2023.

Løbende evaluering, maj 2021

I vores tilsynsrapport peges der på, at de fysiske læringsrum ikke på alle stuer skaber de bedste betingelser for sproglig interaktion. Vi vil således arbejde på løbende at sikre, at alle stuer fremstår zoneinddelte og indbydende for børnene ved at have aftenstuemøde. Derudover viser tilsynsrapporten, at vi skal styrkes i sprogunderstøttende strategier for at skabe de bedste betingelser for børnenes sproglige udvikling. Vi vil fremadrettet have fokus på at skabe systematik i sprogarbejdet ved eksempelvis at arbejde med de 5 turtagninger i samværet med børnene samt generelt at arbejde mere i mindre grupper, så vi skaber større mulighed for fælles opmærksomhed omkring det fælles tredje. Der er etableret et sprognetværk, hvor personalet bliver opkvalificeret i sprogstrategier sammen med resten af netværket. Pædagogerne kommer på kursus.

Vores evaluering i marts viste at særligt ydertimerne med få voksne kan være udfordrende ift. at være nærværende. Vi har grundet minimumsnormeringerne ansat medhjælpere, der indgår fast på stuerne i ydertimerne et par gange om ugen. Det hjælper os til at skabe et bedre pædagogisk læringsmiljø, hvor børneperspektivet i højere grad træder frem og dermed sikrer børnegruppens trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Ledelsen ser, at de daglige dialoger mellem barn og voksen kan fremmes ved hjælp af flere filosofiske refleksioner i samværet med børnene. Vi vil derfor rette henvendelse til en oplægsholder, der kan holde oplæg om dette. På vores pædagogiske dag i efteråret 2021 skal vi arbejde med filosofiske refleksioner.

Vi vil sende information ud om Ross W. Greenes metode til alle medarbejdere, så alle får viden om metoden.

Vi har i børnehavegrupperne i Børnehuset flere egnede bøger til dialogisk læsning. Dialogisk læsning med små grupper og legeremedier til at forstærke historien og derved sproget bliver flittigt brugt. Sproglig forståelse bliver understøttet af legeaktiviteten, f.eks. har vi bogen om sneglen Herman Fru Ditte, der bliver fanget og puttet i et ”sneglehotel”. Vi har bygget et sneglehotel på legepladsen, været på sneglejagt, fundet materiale om snegle og bruger sneglene som understøttende aktivitet i den dialogiske læsning. Denne form for dialogisk læsning benytter vi os meget af og følger gerne børnenes spor, i forhold til interessefelt, om det så er dinosaurer, biler, mad el.lign.

I Ellingehus har vi i bussen fokus på at placere de sprogligt udfordrede børn sammen med sprogligt stærke børn i en veksel med en voksen. Den voksne har her god mulighed for at fordybe sig i sproget med det enkelte barn med udgangspunkt i en bog, en bamse eller legefigurer eller lave dialogisk læsning.

Med minimumsnormeringerne er det blevet muligt for os i Ellingehus, at en pædagog går fra med en helt lille gruppe på 2-4 børn og laver fokuseret pædagogisk arbejde. Med den nye struktur, hvor vi dagligt opdeler alle børnene i 6 grupper, har vi valgt at fokusere specifikt på sproget 1 dag om ugen. Her kan vi tale om sprogets betydning for vores samvær, udvide ordforråd, lege med rim og remser, spille spil med fokus på sproget m.m.

Vi har udvekslet viden og materiale om dialogisk læsning, så alle medarbejdere i Ellingehus er klædt godt på til opgaven. De erfarne pædagoger inviterer de utrænede medhjælpere med til dialogisk læsning, så der sker en mesterlæring i huset.