Kommunikation og sprog 0-2 år | Østerfælled Børnehus

Kommunikation og sprog, 0-2 år

Særlige refleksioner, pejlemærker og læreplanstemaer

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sammenhæng

Sproget er vores helt specielle måde at udtrykke os på i et fællesskab. Vi kommunikerer fra vi er helt små både verbalt og nonverbalt. Vores liv og virke i forskellige fællesskaber er meget afhængige af vores måde og evne til at udtrykke os klart og tydeligt. Talesproget, understøttet af

kropssproget, giver os mulighed for at gøre os forståelige og forstå vores omverden og således danne relationer, vedligeholde dem og indgå i små og store fællesskaber.

Vi har i hverdagen fokus på, at kommunikation foregår på en måde, hvor vi respekterer hinandens grænser og giver os god tid til at lytte og forstå hinandens intentioner, oplevelser og forskelligheder.

Mål

Børnene udvikler et nuanceret sprog, både verbalt og nonverbalt, hvorved de får mulighed for at gøre sig forståelige, forstå sig selv, hinanden og deres omverden

Barnet udvikler et varieret ordforråd og kan sætte ord på basale følelser, sanseindtryk og behov. Senere kan barnet begynde at sætte ord på familieforhold, sit liv og efterhånden forstå kontekster. Barnet er nysgerrigt på ord, sang og rim. Barnet får en begyndende interesse for tal og mængder.

Barnet udvikler fantasi og de ældste kan selv fortælle korte historier. I hverdagen har det pædagogiske personale fokus på den gode samtale med det enkelte barn og børnegruppen.

Det pædagogiske personale er bevidste om at udvikle samtalen med børnene og har fokus på turtagning.

Der er en god tone i huset og på stuerne, og børnene taler respektfuldt til hinanden. Børnene kan samspille og grine sammen med de voksne og andre børn.

Tiltag

Vi vil i Østerfælled Børnehus være tydelige i vores talte og nonverbale sprog. Dette ses, når vi understøtter vores guidning af børnene med fysiske berøringer og direkte anvisninger; som en hånd på skulderen eller et let klap på gulvet, hvor barnet skal sidde. Vi er opmærksomme på at være nærværende, have øjenkontakt og skabe fælles opmærksomhed, og således være sproglige rollemodeller.

Når sproget udvikles, arbejder vi først med overbegreber (mad, tøj, fugl). Efterhånden som barnet opnår forståelse for sig selv og sin omverden tilføjes flere detaljer (jakke, frakke, anorak). En vigtig del af sproget er også at kunne lytte opmærksomt til hinanden samt forstå og give udtryk for egne følelser og dernæst andres.

Vi støtter børnene i samtaler med hinanden, og de voksne og hjælper dem med turtagning, så alle kommer til orde. Forståelsen for følelseslivet udvikles blandt andet gennem åbne spørgsmål samt anerkendelse af barnets oplevelse. Således hjælper vi børnene til at indgå i relationer til andre og være en del af fællesskabet.

I Østerfælled Børnehus synger vi og snakker om sangens indhold. Vi leger med rim og remser og læser og fortæller historier. Ved behov arbejder vi med metoden Dialogisk læsning, hvor vi i små grupper udvider barnets sprog og lærer dem at forstå og formulere sig på nye måder. Vi har bøger stående i børnehøjde, så de selv kan sætte sig og kigge i en bog enten alene eller sammen med andre. Vi læser bøger sammen med børnene.

Når vi byder velkommen til familier med børn, der er tosprogede eller slet ikke taler dansk endnu, taler vi som udgangspunkt dansk med barnet, for at barnet hurtigt opnår en grundforståelse af det danske sprog og dets opbygning. Vi går dog også gerne med barnet og lærer f.eks. 10 centrale ord på barnets modersmål. Hvis barnet taler eller hører mange sprog derhjemme, laver vi en sprogprofil på barnet for at afdække, hvor mange sprog barnet omgås i sin dagligdag.

Vi bruger babytegn med de yngste børn for at give dem mulighed for at udtrykke sig, før de har det talte sprog. I hverdagens rutiner benævner vi handlinger og følelser ved hjælp af tegn og sprog. Dette udvikler barnets begrebsverden og dets forståelse af sig selv og andre.

Vi tager på indkøb i nærliggende butikker, hvor vi taler om hvad vi skal købe og hvorfor.

Vi tager på tur til biblioteket, hvor vi fordyber os i bøger og ser på mangfoldigheden af de bøger, der er tilgængelig og får et indblik i bibliotekets tilbud. Vi tager ligeledes på biblioteket og ser små film, der passer til aldersgruppen, som vi kan tale om efterfølgende.

Vi kigger på og tager med toge, metro og busser, f.eks. kigger vi på busser på Østerbrogade eller tager til Svanemøllen station for at se de forskellige toge eller tage metroen fra Poul Henningsens Plads, da vi ofte oplever en stor interesse fra børnenes side i netop toge og busser og således får en fordybet og meningsfuld dialog.

Følgende er revideret på baggrund af den løbende evaluering i maj 2021:

Vi arbejder med de 5 turtagninger i dialogen med børnene og at opdele børnene i mindre børnegrupper for at skabe fælles opmærksomhed omkring det fælles tredje.

Vi er opmærksomme på, at det fysiske læringsmiljø jævnligt tilpasses børnegruppen, så den skaber de bedste forudsætninger for sproglig interaktion mellem børnene og mellem børnene og os. Vi zoneinddeler stuen, så det er tydeligt, hvilken aktivitet eller leg, der skal finde sted i hver zone.

Brugen af babytegn bruges i særlig grad med de flersprogede børn, der således får mulighed for hurtigere med tegn at fortælle om, hvad de er optagede af og har behov for.

Vi indgår i filosofiske refleksioner med de ældste vuggestuebørn, hvilket styrker den daglige dialog.

Tegn

Børnene giver udtryk for behov, ønsker og meninger ved hjælp af babytegn, små ord og korte sætninger. De er nysgerrige på interaktionerne mellem børn og voksne på stuen og ønsker svar, der udvider deres begrebsverden.

Børnene bruger nye begreber fra voksen-initierede aktiviteter i deres egen leg, som f.eks. at en lille gruppe børn leger ”bjørnen sover”.

Når vi guider børnene, kan de forstå vores hensigt og handle på det, f.eks. sætte deres kop hen på vognen.

Børnene viser interesse for højtlæsning og sidder selv med en bog og kigger i den.

Evaluering

Fokus for evalueringen skal være, hvad det pædagogiske læringsmiljø betyder for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og om der er noget, der skal være anderledes i læringsmiljøet på baggrund af dette.

Vi evaluerer løbende vores pædagogiske dagligdag, udfordringer, mål og tiltag på stuerne og til personalemøder. Hvad fungerer godt hos os?

Hvilke udfordringer har vi? Hvad kan vi udvikle og blive bedre til? Hvad har vi ikke igangsat eller prøvet af?

1. Formålet med evalueringen. Hvad eller hvilket område vil vi evaluere?

2. Dokumenter med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring samt med fokus på refleksion.

3. Analyser dokumentation og sæt retning for fremtidig praksis, eventuelle ændringer og tiltag.

Vi får ny viden, ser fremad og sætter nye mål.

Evaluering af læreplanstemaet Kommunikation og sprog for de 0-2-årige, marts 2021

Vores pædagogiske dokumentationsformer består af SMTTE og observationer af praksis og refleksioner herpå.

Vi taler et tydeligt sprog til børnene, hvor vi med udgangspunkt i os selv taler med børnene og f.eks. siger “Jeg vil gerne have, at du tager sutsko på.” Således er vi tydelige i egne forventninger over for børnene og hjælper børnene med tydeligt at kunne aflæse den voksne. Vi har øjenkontakt med børnene og er opmærksom på at skabe fælles opmærksomhed omkring f.eks. de fugle vi ser på turen, og tilbringer meget tid på gulvet med især de yngste børn, for på den måde bedre at kunne indgå i dialog med barnet. Vi øver børnene i at vente, mens andre taler, samt at lytte og tale sammen om egne og andres følelser og oplevelser. Vi er optaget af børneperspektivet og at lade det træde frem i hverdagen for således at styrke børnenes trivsel og udvikling.

Vi er opmærksomme på, hvor barnet er i sin sproglige udvikling, og hvilke ord vi skal bruge i vores samtale med barnet f.eks. sige ”se en fugl”, mens vi laver babytegn for fugl, eller sige ”se anden, der svømmer hen til os. Hvad mon anden gerne vil?” Vi har fokus på, at pædagogiske læringsmiljø tilpasser sig børnefællesskabet, så børnene trives og udvikler sig.

Vores udfordring består i manglende tid til nærvær med børnene i de timer, hvor vi er færrest voksne på stuen. Der er det sværere at skabe mulighed for turtagning i samtalen, da de voksne har mange praktiske opgaver på det tidspunkt. Dette gør sig særligt gældende tidligt om morgenen og om eftermiddagen. I de tidspunkter i løbet af dagen, hvor vi er færrest voksne på stuen, har vi særligt fokus på, hvilke aktiviteter og lege der gør det muligt for en voksne at være nærværende sammen med en større gruppe børn f.eks. leg med Duplo på gulvet eller sang på gulvet.

Rim og remser er en fantastisk måde at lege med sproget og kan med fordel inddrages langt mere i hverdagen, både i de planlagte aktiviteter f.eks. samling, men også bruges spontant i løbet af dagen.

Der er forskel på, hvor meget de enkelte stuer benytter sig af babytegn og derfor kan det være godt at få genopfrisket de enkelte babytegn og den faglige begrundelse herfor.

Under Covid-19 har alle vores ture til biblioteket været aflyst, da biblioteket i længere tid har været enten lukket eller kun haft mulighed for afhentning af forudbestilte bøger. De nuværende retningslinjer giver adgang til biblioteket med mundbind eller visir samt et coronapas. Mundbind eller visir skaber begrænset mulighed for det gode pædagogiske læringsmiljø, idet børnegruppen let skal kunne høre, hvad vi siger og se vores ansigtsudtryk, og på den måde være trygge og i trivsel. Ligeledes har alle tog-, bus- og metroture været begrænsede pga. krav om mundbind eller visir samt en opfordring til at undgå disse steder med høj smitte.

Vi vil løbende evaluere og lave en samlet evaluering i 2023.

Løbende evaluering, maj 2021

I vores tilsynsrapport peges der på, at de fysiske læringsrum ikke på alle stuer skaber de bedste betingelser for sproglig interaktion. Vi vil således arbejde på løbende at sikre, at alle stuer fremstår zoneinddelte og indbydende for børnene. Derudover viser tilsynsrapporten, at vi skal styrkes i sprogunderstøttende strategier for at skabe de bedste betingelser for børnenes sproglige udvikling. Vi vil fremadrettet have fokus på at skabe systematik i sprogarbejdet ved eksempelvis at arbejde med de 5 turtagninger i samværet med børnene samt generelt at arbejde mere i mindre grupper, så vi skaber større mulighed for fælles opmærksomhed omkring det fælles tredje. Der er etableret et sprognetværk, hvor personalet bliver opkvalificeret i sprogstrategier sammen med resten af netværket, samt hvor pædagogerne kommer på kursus. Vi håber i den forbindelse at få mere viden om, hvordan vi kan inddrage rim og remser i vores hverdag og betydningen heraf.

Vores evaluering i marts viste at særligt ydertimerne med få voksne kan være udfordrende ift. at være nærværende. Vi har grundet minimumsnormeringerne ansat medhjælpere, der indgår fast på stuerne i ydertimerne et par gange om ugen. Det hjælper os til at skabe et bedre pædagogisk læringsmiljø, hvor børneperspektivet i højere grad træder frem og dermed sikrer børnegruppens trivsel, læring, dannelse og udvikling.

Yderligere pegede evalueringen i marts på, at brugen af babytegn varierer. Vi vil derfor afholde en workshop i august 2021 til vores styringsmøder, hvor en pædagog fra en af vuggestuegrupperne vil fortælle om teorien bag babytegn og brugen heraf, samt hvordan det kan styrke de flersprogede børn.

Ledelsen ser, at de daglige dialoger mellem barn og voksen kan fremmes ved hjælp af flere filosofiske refleksioner i samværet med de ældste vuggestuebørn. Vi vil derfor rette henvendelse til en oplægsholder, der kan holde oplæg om dette. På vores pædagogiske dag i efteråret 2021 skal vi arbejde med filosofiske refleksioner.