Læreplanstemaet Natur, udeliv og science

Særlige refleksioner, pejlemærker og læreplanstemaer

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling. 2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Sammenhæng

Vi er i Østerfælled Børnehus bevidste om, at naturen er en af grundstenene for menneskets udvikling og trivsel. Vi arbejder på at danne og udvikle børnene gennem oplevelser i naturen, så de opnår en ansvarsfølelse og ejerskab af naturen nu og i fremtiden. I denne proces vil børnene også opnå viden omkring de aftryk, mennesker sætter i naturen, samt hvorfor bæredygtighed er vigtig for fremtiden.

Udeliv:

I Østerfælled Børnehus værner vi om udelivet. I Børnehuset har vi legepladsen, og i Ellingehus har vi haven, som er et trygt og afgrænset uderum for børnene. Vi anvender også nærmiljøet, f.eks. Fælledparken og fjorden, som et åbent og socialt rum. Endvidere tager vi også på længere ture for at udvide det åbne uderum, f.eks. skov og strand. Det er personalets opgave at skabe et uderum, hvor der er tryghed og nærvær, så sansning, fantasi og kreativitet kan blomstre.

På ture ud af huset og på busturen til og fra Ellingehus opstår der en særlig mulighed for at iagttage og tale om naturen; årets skiften, vejrets påvirkning og dyreungerne der vokser op. I Ellingehus ser vi blandt andet rovfugle, hjorte og hare, mens vi i Børnehuset f.eks. ser duer, mariehøner, regnorme og snegle. Vi ser og tramper på isen på vandpytterne, og leger vandleg, når sommeren kommer.

Vi anerkender børns fantasi og kreativitet i uderummet, f.eks. hvor en rutsjebane bliver til et piratskib, og en pind bliver til et sværd. I Østerfælled Børnehus prøver vi også at lade os inspirere af børns fantasi og kreativitet, og prøver at tænke i muligheder fremfor begrænsninger. Vi er bevidste om, at uderummet er en god mulighed til at skabe deltagelsesmuligheder i forskellige fællesskaber og åbne op for relationer på tværs af forskellige nationaliteter, kulturer og aldre.

I Østerfælled Børnehus prioriterer vi, at naturen også giver mulighed for mere vilde lege, uforstyrrede lege, og i nogle situationer, lege hvor børnene ikke altid er under opsyn af en voksen. Naturen er også et naturligt sanseapparat, hvor børnene helt automatisk får brugt de forskellige 7 sanser.

Science:

I Østerfælled Børnehus tager vi udgangspunkt i et læringssyn, hvor vi anser børnene som små videnskabspiger og videnskabsdrenge, der helt naturligt undersøger den verden, der er omkring dem. Det pædagogiske personalets opgave er at understøtte denne naturlige nysgerrighed og undren samt at følge børnenes spor og inddrage deres spørgsmål i videre aktiviteter. Efterfølgende vil vi anvende denne viden om børnene ved at udfordre deres aktuelle forståelse, f.eks. fra jord til bord. Vi er også bevidste om, at science foregår i dagligdagen. F.eks. foregår der matematik og talforståelse, når et barn tager flyverdragt på, der essentielt bare er 4 rør og en lynlås.

Mål

Børnene skal udvikle en forståelse, nysgerrighed, glæde samt respekt for naturen.

Børnene skal opnå en ansvarsfølelse for naturen og skal kunne vurdere, hvad der er rigtigt og forkert (fx behandle smådyr forsigtigt og smide skrald på jorden).

Børnene skal bruge og udvikle deres sanser, fordybe sig samt opnå brugbar faktaviden om naturen, udeliv og science.

Børnene skal kunne udvise empati for dyr og andet liv i naturen.

Børnene skal opnå et kendskab til de 4 årstider og kendskab til vind, vejr, m.m., samt hvad der er farligt, og hvad der ikke er.

Børnene skal opnå gå-på-mod og lyst til at prøve igen, prøve noget nyt og noget, der ikke er “trygt”.

Børnene skal dele deres viden med familie og kammerater.

Børnene skal kunne glæde sig og dele glæde over fund i naturen.

Børnene opnår en fællesskabsfølelse omkring at passe på naturen.

Børnene opnår en større medbestemmelse i naturen, hvor de følger egne behov, fordybelse og undren, selvom de voksne har planlagt anderledes.

Børnene formår at behovsudsætte og ikke straks spise umodne grøntsager og bær.

Børnene udviser interesse og forståelse for tal samt fornemmelser for størrelser (matematik). Børnene skal have en følelse i at de voksne møder

dem i deres spørgsmål omkring det abstrakte og gør det konkret - og omvendt.

Børn og voksne er nysgerrige sammen og indhenter viden sammen, f.eks. i bøger og på nettet.

I Østerfælled Børnehus arbejder vi med science, hvor vi laver mindre naturrelaterede og videnskabelige forsøg med årsagsforklaring.

Det pædagogiske personale har også et ansvar for nogle gange at trække sig, når børnene afprøver forskellige ting, så de selv opnår en forståelse for, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Vi er også bevidste om det ansvar, det pædagogiske personale har til at årsagsforklare, når et barn udviser forståelse eller undren for et begreb, men ikke forstår, hvorfor begrebet foregår. Barnet ved f.eks. hvad en regnbue er, men forstår ikke, hvorfor den opstår.

I Østerfælled Børnehus er vi bevidste om, at arbejdet med læringsmiljøerne natur, udeliv og science foregår i et samarbejde med forældrene.

Tiltag

Vi ser, at børnene tager tøj på efter vejret, og spørger børnene, hvad de tænker, de skal have på.

Vi tager på ture i naturen hele året for at give en oplevelse af de 4 årstider.

Vi spørger ind til, hvad børnene finder i naturen, og giver dem tid til at forklare.

Vi planter blomster, krydderurter og grøntsager på stuen, på legepladsen og i haven, lader børnene stå for pasning og vanding, taler om processen og spiser evt. afgrøderne. Fra jord til bord. Vi taler om, at det er vigtigt at vente med at spise krydderurter, grøntsager og frugt til, de er modne og taler om, hvornår de er modne.

I Ellingehus lytter vi til fuglefløjt og lærer, hvilken fugl lyden kommer fra, f.eks. lytter vi efter spætten og følger lyden, til vi får øje på spætten. Vi dyrker urtehaven, spiser vilde planter, sylter rødbeder og laver saft og marmelade. Vi tager på besøg på nabogården, hvor vi graver kartofler op, henter juletræ og plukker jordbær. Vi tænder bål i vores bålhytte.

I Børnehuset tager vi på ture til f.eks. Naturcenter Amager, Øresundsmiljøskole, Byoasen og dyrehandel. Vi finder insekter, fisker i indsøer, kigger på fugle og snakker om planter.

Vi taler om livet og døden, når vi finder døde dyr. Vi undersøger dyrets anatomi og levevis. Vi begraver dyret, så det kan blive til føde for andre dyr eller gemmer det i sprit, så vi fortsat kan kigge på det.

Vi finder dyr i naturen, studerer dem og lægger vægt på, at det er vigtigt, at vi sætter dem fri igen.

De voksne planlægger aktiviteter i naturen med mål ift. udvikling og viden. Vi lader dog selvfølgelig også børnene udforske naturen på egen hånd, så det er deres egen fantasi, der igangsætter legen og nysgerrigheden.

Børnene bliver præsenteret for forskellige naturfænomener.

Vi sorterer skrald på stuerne, samler skrald op i naturen og taler med børnene om hvorfor, vi gør dette.

Vi fastholder børnenes medfødte tal-forståelse gennem leg med tal, rim og remser, sange, dagligdagstale m.m.

Vi skal lytte til børnenes undren og spørgsmål og prøve at skabe bro mellem det konkrete og det abstrakte. F.eks. hvorfor ting gror, hvorfor det regner, og i bussen på vej til og fra Ellingehus taler vi om, hvorfor vindmøllerne drejer rundt.

Vi igangsætter mere videnskabelige aktiviteter, f.eks. vandraket, hvor vand og luft mødes og skaber et tryk, der fyrer raketten afsted.

Følgende er revideret på baggrund af den løbende evaluering i maj 2021: 

Vi indkøber løbende bøger og plakater om naturen, der indbyder til dialog, og som giver ny viden. Vi opdeler børnene i mindre grupper og udforsker naturen og laver forsøg.   

Tegn

Børnene udviser glæde, nysgerrighed, gå-på-mod og undren i naturen. De benævner det, de ser eller giver et lille hop eller smil.

Børnene gør os opmærksomme på skrald, de ser i naturen samt benævner, det man må og ikke må. Børnene samler skraldet op til senere udsmidning.

Børnene udtrykker følelser, som et levende væsen evt. kunne have.

Børnene benævner de skiftende naturfænomener, der hører sig til årstiderne, f.eks. når de sætter ord på, at det regner, sner, spirer/visner m.m.

Børnene kan beskrive, hvad man skal have på i forskelligt slags vejr, og hvilke forholdsregler der er gode at gøre sig. Børnene kan fortælle om eksempelvis solens stråler og dets betydning, f.eks. hvorfor de skal have solcreme på.

Børnene udviser lyst og glæde til at prøve noget nyt. Det kan være at turde holde et insekt eller fisk, stikke tæerne i fjorden m.m.

Børnene deler deres oplevelser med familie og venner.

Børnene viser stolt frem, hvad de har fundet i naturen.

Børnene kan mærke, hvornår de går på græs, asfalt, grus, mm. Børnene kan selv mærke, hvornår de fryser og har det for varmt.

Børnene begynder internt at tale om natur, dyr, at de skal huske at slukke for vandet, putte mad i biospand, sortere affald på stuen, mm.

Evaluering

Fokus for evalueringen skal være, hvad det pædagogiske læringsmiljø betyder for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse, og om der er noget, der skal være anderledes i læringsmiljøet på baggrund af dette.

Vi evaluerer løbende vores pædagogiske dagligdag, udfordringer, mål og tiltag på stuerne og til personalemøder. Hvad fungerer godt hos os?

Hvilke udfordringer har vi? Hvad kan vi udvikle og blive bedre til? Hvad har vi ikke igangsat eller prøvet af?

1. Formålet med evalueringen. Hvad eller hvilket område vil vi evaluere?

2. Dokumenter med fokus på sammenhængen mellem læringsmiljøet og børnenes læring samt med fokus på refleksion.

3. Analyser dokumentation og sæt retning for fremtidig praksis, eventuelle ændringer og tiltag.

Vi får ny viden, ser fremad og sætter nye mål.

Evaluering af læreplanstemaet Natur, udeliv og science for de 3-6-årige, marts 2021

Vores pædagogiske dokumentationsformer består af SMTTE og observationer af praksis og refleksioner herpå. 

I Børnehuset sker kontakten til naturen og vores udeliv på stuen, hvor vi ser ud på naturen ude foran vinduet, og når vi forspirer på stuen. Derudover sker kontakten på legepladsen samt på ture ud i nærområdet, hvor Fælledparken under Covid-19 er det primære udflugtsmål. Vi har derfor i år valgt at have ekstra stor fokus på vores projekt ”jord til bord”, hvor vi har sået endnu flere frø og lagt kartofler, købt flere bærbuske, krydderurter og spiselige planter til vores bede på legepladsen. Vi ser frem til igen at kunne tage på ture til f.eks. Dyrehaven og Amager Fælled, og således kunne se og begribe et rigere natur- og udeliv

I Ellingehus er naturen en helt naturlig og selvfølgelig del af hverdagen. Vi er ude i skov og have hele året og følger årstiderne, fugleliv, insekter, faunaen omkring os, plukker blomster og bær m.m. Vi griber børnenes interesser og nysgerrighed, planlægger ture ud af huset til vand, strand og skov. I haven vægter vi børnenes mulighed for fri leg og at kunne udfordre sig selv.

Naturen og udelivet er et vigtigt pædagogisk læringsmiljø, og særligt under Covid-19 har det haft stor betydning, da vi har haft behov for at dele børnene endnu mere op, og vi har set, hvordan børnene lærer og trives i naturen.   

Vi italesætter det, vi oplever sammen og er optagede af børneperspektivet for på den måde at styrke børnenes trivsel og læring. Vi sætter leg og aktiviteter i gang og er bevidste om vores aktive rolle i forhold til at skabe pædagogiske læringsmiljøer, der styrker inklusion, læring og udvikling.

Vidensmæssigt kan vi arbejde et skridt videre ved brug af plantebøger, insektbøger, fuglebøger og dyreplakater på stuerne til inspiration og samtale. Således kan vi fremme børnenes dannelse, idet de får mere viden om naturen.

Vi har ikke haft så stort et fokus på science i hverdagen. Det er et område, vi gerne vil arbejde mere med, f.eks. i forbindelse med temauger.

I Ellingehus har vi arbejdet med “Fra jord til bord” og lavet mad på bål. Vi har haft et større projekt om rummet og planterne i storegruppen og skudt med vandkanon. Vi har en årlig tradition med at dyrke urtehave og har et samarbejde med en lokal bondemand.

I Børnehuset har vi haft tema om årstiderne, og vi planter ud på legepladsen og vander og høster.

I kraft af at børnene får viden og erfaring om f.eks. at dyrke urtehave, ser vi, hvordan vi aktivt fremmer børnenes dannelse, så de på egen hånd oplever, hvordan de kan bidrage til at ting vokser og gror.   

Vi er hele året igennem optaget af årstidernes skiften, og særligt i 2020 har vi været optagede af is og sne. Her har vi grebet børnenes interesser, og således har vi været optaget af børneperspektivet og skabt et pædagogisk læringsmiljø, der har været præget af børnenes læring og udvikling.   

 

Vi vil løbende evaluere og lavet en samlet evaluering i 2023.

Løbende evaluering, maj 2021:

Nu hvor vi i Ellingehus skal til at indrette og have noget på væggene igen, vil vi skabe plads til nye arts- og sortsplakater, som børnene kan mødes om og lede efter i haven. Vi er langsomt ved at etablere et godt naturbibliotek og laminerer sider med biller, som børnene kan tage med ud i haven, når de ”går på jagt”. Vi spiller jævnligt ”naturbingo”, hvor man skal finde alle farverne eller billederne af dyr og planter i haven på sin bingoplade.

Med den nye indførte struktur med små grupper vil det være nemmere mere målrettet og fordybet med at udforske naturen samt lave forsøg med science i Ellingehus.

Vi har science tema en gang om året i Børnehuset, hvor vi f.eks. putter Mentos i en Cola flaske. Vi er så småt begyndt at bage og laver modellervoks igen, efter restriktionerne omkring Covid-19 er lettet lidt. Vi har anskaffet flere bøger om natur og udeliv, hvilket kvalificerer vores samtaler med børnene og hjælper med at styrke børnenes dannelse og læring.